Hofteholder
Er du vild med det look et par selvsiddende strømper kan skabe? Så kan en hofteholder være det oplagte valg til dig. Den kan nemlig sørge for at strømperne bliver siddende hele aftenen, samtidtigt med at du opnår det fuldendte outfit med en snert af det forførende. Se vores udvalg af hofteholdere herunder.
-
PrimaDonna140220
Vya Black
569,95 DKK -
Missya133969
Darling Black
129,95 DKK
Hvorfor bruger vi hofteholdere?
Førhen brugte kvinder korsetter til at opnå den eftertragtede timeglasfigur. Men lad os være ærlige og sige, at det bestemt ikke kan have været behageligt. Derfor blev hofteholderen designet som et mildere alternativ. Den havde til formål at holde hofterne ind men samtidigt også holde strømperne oppe. Det var altså et lidt skønnere alternativ uden stivere og stramme snørrer. I dag bruges de mest som en lidt pikant accessory, så du kan opnå en flot silhouet og måske skabe et forførende outfit.
Sådan tager du din hofteholder på
Synes du det kan se lidt tricky ud med alle de de stropper? Det er faktisk slet ikke så slemt. Hofteholderen består af at bredt stykke foroven, der holder hofterne fint på plads og samtidigt også holder maven lidt ind. Det spændes bagpå med hægter, som dem du kender fra din bh. Så har den typisk fire stropper med spænder. To stropper til hvert ben. Du opnår det bedste resultat, hvis du sætter dig ned, når du først har hægtet spændet bagpå. Når du sidder ned, sørger du nemlig for, at du får sat strømperne på i den rigtige længde, så det hverken strammer eller bliver for løst, når du skal have dem på en hel aften. Et godt tip kan være, at den bagerste strop bliver sat på lidt ud på siden af låret, så den ikke kommer til at sidde midt på ballen. Det gør det også nemmere i forhold til bagsømmen på selve strømpen, du skal have på. Når du har åbnet den lille klemme, sætter du den rundt om strømpen og fæstner klemmen omkring silikoneknappen, så strømpen kommer til at sidde i spænd mellem de to dele af klemmen. Derefter justerer du stroppen i den ønskede længde. Her er det vigtigt, at du mærker dig lidt frem, så du får sat længden korrekt. Så det kan være en god idé lige at rejse dig op og gå lidt rundt, så du bedst kan fornemme, om hofteholderen sidder, som den skal. Hvis den skal justeres, så sæt dig igen og juster til den rigtige længde. Så er du klar til at tage din kjole eller nederdel på, så du kan komme afsted i byen eller måske på date.
Hvilken slags skal du vælge?
Hos Tryde Andrés har vi valgt et lille men godt udvalg. Vi har dem i de mest populære farver, som er sort og hvid. Er du til masser af blonder, skal du gå efter den fine Darling suspender fra Missya. Den består udelukkende af blonder og har også et lille smykke med similisten, der kan hægtes af og på, som du synes. Missya har også lavet en hvid model, som har mesh foran og bagpå, og blot et lille blondestykke forrest. Den hvide er for nogen, det helt rigtige valg til at spice bryllupsnatten lidt op. Det kan også bare være, den passer bedst til dit øvrige outfit. Er du ude efter et lidt mere eksklusivt og samtidigt pikant look, er den elegante Vya fra PrimaDonna måske det helt rigtige for dig. Den har en flot kombination af mesh og et organisk mønster med bølger. Den fine detaljer med de krydsende stropper fortil, tilfører et ekstra forførende look. Hofteholderen sidder højt og holder ind på både hofter og maven, så du får en flatterende figur.
Så gælder det bare om at vælge de strømper, du skal have på til. Her skal du gå efter strømper til hofteholdere, som også bliver kaldt stockings på engelsk. De går højt op på låret og har typisk et bredt stykke øverst. Det er på det brede stykke øverst, at du sætter stropperne fast. Den enkle Individual 10 strømpe fra Wolford er perfekt til formålet. Den er helt enkel i sit udtryk og kan styles til stort set alt. Det kan diskuteres, om du også kan bruge selvsiddende strømper sammen med din hofteholder. Nogle siger, at det ikke går på grund af silkekone kanterne på disse strømper. Her må du prøve dig lidt frem, for det kan godt lade sig gøre, at få stroppen til at sidde, så den ikke går i karambolage med silikonekanten. Men hvis du synes, det bliver for omstændigt, så holder du dig bare til de enkle strømper.