MENU
X
Filtrering

Nuværende filtrering

  1. Kategori: Tai Fjern element Seamless-Køb 3 stk.-få 25 % Fjern element
  2. Størrelser: Fjern element 42

Missya

Stilfuldt Missya undertøj til super skarpe priser

Skønne Missya er et dansk undertøjsmærke, som spænder over både lingeri, nattøj og badetøj i sjove og fantasifulde mønstre. De smukke designs er både stilfulde og elegante og så henvender de sig til kvinder i alle aldre. 

Lige siden firmaet så dagens lys, har målet har været at designe lækkert undertøj, som fremhæver de kvindelige former på den bedste måde og til gode priser, hvor alle kan være med. Derudover bliver der også arbejdet utroligt meget i pasformer på bh'er og trusser. Når du køber en Missya bh skal den sidde helt rigtigt på din barm - dette er et meget vigtigt fokusområde. Derfor er undertøjet ikke kun feminint og forførende, men også designet til at give god støtte og det rigtige løft til barmen.

Bestselleren fra Missya

Tanya bh'en er gået hen og blevet en absolut bestseller bh fra Missya. Det er en bøjlebh med bløde formstøbte skåle, der går højt op på barmen. Tanya er kendt for sine smukke blonder og fantastiske pasform. Dens popularitet går især på den fantastiske pasform, og så at den holder barmen flot på plads, så du undgår de trælse kanter, der ellers nogle gange syner under tøjet. Som noget nyt er bh'en også kommet i en udgave med bøjler men uden fyld, til dig der mere til den gode bøjlebh. Du finder en string og hipster, der passer til, så du kan få et helt lingerisæt. Tanya findes i sort og hvid og kommer derudover i flere nye farver hver sæson. 

Den klassiske bh Mary har et helt enkelt udtryk og en fantastisk pasform. Den findes både som en almindelig bh med fyld og i en stropløs udgave til din lækre kjole. Bh'en er den perfekte t-shirt bh med bøjle og let vatterede skåle. En 'must have' i enhver basisgarderobe. Mary bh'en finder du altid i sort og hvid. Hver sæson kommer bh'en i lækre nye sæsonfarver. Mary bh'en er et populært valg blandt unge piger, da det er en helt enkel bh, som går langt ned i omkredsen.

Den evige klassiker - Missya BH

Dorrit er den klassiske Missya bh. Den er feminin i sit udtryk og er lavet med bøjler og vatterede skåle. De fine blonder der pryder det øverste af skålene sikrer det elegante udtryk. Dorrit bh'en har en virkelig god pasform og giver god støtte til barmen. Til Dorrit kan du altid finde en flot taitrusse, der passer til. Dorrit findes hver sæson i sort og hvid, men kommer også i lækre nye sæsonfarver.


Har du forelsket dig i Missyas seamless serie Lucia? Det forstår vi godt. Den bløde undertøjsserie er virkelig lækker at have på og er lavet i høj kvalitet, der bare holder. Undertøjet er lavet i polyamid og elastan og er super behageligt. Lucia findes altid i sort, hvid og nude. Hver sæson kommer undertøjet i flotte sæsonfarver med spændende detaljer som lurex, striber eller et fint mønster. Hvad gør seamless serien til noget særligt? Du har ingen generende sømme og undertøjet sidder bare godt.

Den nye Leia bh

Seneste skud på stammen er den fine Leia bh. Den er skåret over samme snit som Tanya bh'en, men den har alligevel sit eget, unikke udtryk. Den bølgede blonde lægger sig flot ind til huden, så du undgår generende kanter. Leia er lavet med et bredt stykke under barmen som giver et feminint touch og et flot hold. Sommerens farver er en smuk, sart rosa og en off white. Serien er lavet med en smuk brazil trusse med samme bølgende blonde. 

Det populære Missya badetøj

Hvis du er på udkig efter det mest efterspurgte badetøj, finder du et stort udvalg her. Missya designer fine badedragter og bikinier i sæsonens hotteste prints. Bikinierne sælges todelt, så du kan mixe og matche mellem prints og størrelser. Du finder både de gode trekantsbikinier til den lille og mellem barm, samt den gode Lucca bikini, der kan rumme en større barm. Den klassiske Argentina badedragt er lavet med draperinger henover maven og er super god, hvis du gerne vil skjule maven. Det fine badetøj er perfekt til dig, der gerne vil være med på bademoden uden at bruge en formue og uden, at du skal gå på kompromis med kvaliteten.

Nattøj og loungewear du ikke vil undvære

Står du lige og mangler det der gode hyggetøj, som bare er uundværligt, når den står på afslapning derhjemme? Der kan være stor forskel på, hvad du føler dig godt tilpas i. Hvis den står på sofa hygge med en god bog eller den nye serie, så kan det være rart med det bløde Cosy eller Softness fra Missya. Her er der skruet helt op for komforten med smørbløde bukser, t-shirts og hoodies, der kan mixes og matches, så du får et sæt, ligesom du vil have det. Hvis du er mere til et loungesæt, som du både kan bruge, når du hygger derhjemme, men også på shoppeturen med veninderne, så kan det være den nye Lazy serie er noget for dig. Her finder du strikkede bukser og bluser i to forskellige udgaver, afhængig af om du er til bukser med vidde i benene, eller de skal være smalle. Der findes overdele med korte eller lange ærmer. Den korte udgave kan du fint style med en hvid skjorte under for et super cool look. Serien findes lige nu i beige og grå, men kommer i andre farver, når sæsonen skifter.

Se vores udvalg af badetøj, undertøj, nattøj og trusser fra Missya

Med lingeri, badetøj og nattøj fra Missya får du mulighed for at mixe på kryds og tværs mellem bh'er, trusser og toppe. Du kan på denne måde skabe dit helt eget look, om det er romantisk, sjovt eller sporty. Hvis du ønsker, at holde din undertøjs garderobe 'up to date', så har du her alle mulighederne. Det populære lingeri brand er nemlig altid med på moden og de nye trends, så du kan få skønt undertøj til fornuftige penge.